Vi åbner igen d. 4. september med udstillingerne:
Svend-Allan Sørensen: We'll meet again
4. september - 7. november 2010
fernisering fredag d. 3. september kl 17-19

"We´ll meet again" centrerer sig om vores naturs liv og død - om jagten og identiteten som jæger og menneske. Mød syngende dyr, litterære citater, video-jagtscenarier og faldefærdige bræddeskure, som tilsammen skaber en underfundig udstilling, der med et glimt i øjet konfronterer os med livet, døden og jagtmarkerne - og menneskets rolle i alt dette.
LOVE
En udstilling for børn af digteren Morten Søndergaard i samarbejde med We Are Popular
4. september - 7. november 2010
fernisering fredag d. 3. september kl 17-19

LOVE - om sprogets maskinrum, orden og uorden og kærligheden mellem ord og billeder. Udstillingen henvender sig primært til børn og unge og udfolder i øjenhøjde sprogets system, regler og love med udgangspunkt i sprogets ti ordklasser.
Our World Images åbner på Blågårdsplads d. 3. september som en del af My World Images:

Kunsthallen Nikolaj er en del af den internationale landsdækkende kunstfestival My
World IMAGES, som finder sted fra d. 26. august - 12. september.
Nikolaj deltager med outreachprojektet Images of Our World, hvor de to
egyptiske kunstnere Ayman Ramadan og Huda Lutfi skaber en række
kunstprojekter i kvarteret omkring Blågårdsplads sammen med beboerne.
Læs mere om projektet her. Læs mere om Images-festivalen her.

