Kunsthallen Nikolaj tilbyder omvisninger i den aktuelle udstilling samt historiske omvisninger, som kan kombineres med diverse arrangementer.

Omvisninger i de aktuelle udstilling
Giv arbejdspladsen, forretningsforbindelser eller gæster en særlig oplevelse med en omvisning i Kunsthallen Nikolaj. Som hovedstadens kunsthal viser Kunsthallen Nikolaj eksperimenterende og nyskabende samtidskunst, der sætter fokus på kulturen, historien, fremtiden og det enkelte menneske. Med ca. 10 årlige udstillinger er der i Kunsthallen Nikolaj rig mulighed for et varieret og udfordrende møde med samtidskunsten. Omvisninger varer ca. 45 minutter.
Historiske omvisninger
Gå i reformationens fodspor med en historisk omvisning i Kunsthallen Nikolaj. Kunsthallen har til huse i den tidligere Skt. Nicolai Kirke, der stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er Københavns tredjeældste kirke. En historiker vil vise rundt i kirken og fortælle om Nikolajs brogede historie. Omvisningen indbefatter også en unik tur i tårnet, der har byens bedste udsigt og normalt er lukket for offentligheden. I kan selvfølgelig kombinere omvisningen med en omvisning på udstillingerne i Kunsthallen Nikolaj.
Generelle informationer om omvisninger
Omvisninger inkluderer et glas vin, som serveres i de smukke udstillingslokaler.
I samarbejde med Caféen i Nikolaj kan vi i forbindelse med omvisninger tilbyde en middag eller en lettere anretning. Caféen udarbejder individuelle tilbud.
Kontakt
Kontakt venligst Anne Julie Arnfred for yderligere information om de enkelte udstillinger, oplysning om priser eller rådgivning ved planlægning af jeres næste arrangement:
Tlf: 3318 1792 / aja@kunsthallennikolaj.dk

